top of page

Om praktisk parterapi

Parterapiforløb – sådan arbejder vi sammen

 

Første gang vi mødes, bruger vi på at finde ud af, hvad I gerne vil have ud af forløbet, og hvilke udfordringer I oplever i jeres parforhold.

Vi tager udgangspunkt i venskabet, trygheden og forståelsen mellem jer – for uden et stærkt fundament bliver det svært at bygge noget holdbart.

Jeg arbejder konkret og lavpraktisk, så vi fokuserer en del på de små ting i hverdagen, der faktisk gør en forskel. Men selvfølgelig kommer vi også omkring de store samtaler, der kan være svære at tage.

 

I sessionerne laver vi øvelser sammen, og I får hjemmeopgaver, så det, vi taler om, bliver en del af jeres dagligdag. Forandring sker ikke kun i sessionen – den sker hjemme hos jer.

At ændre vaner og mønstre tager tid. Derfor er parterapi ikke et quickfix, men en proces, hvor I løbende øver jer og bliver bedre til at forstå hinanden. Til gengæld får I værktøjer, I kan tage med jer videre – en slags "rygsæk" fyldt med redskaber, som I kan bruge, når I får brug for dem.

Når venskabet mellem jer bliver stærkere, og I føler jer tryggere sammen, bliver kommunikationen også lettere.

 

Hvor længe et forløb varer, afhænger af jeres situation – nogle har brug for få sessioner, andre for et længere forløb.

 

Terapien foregår online

Mine sessioner afholdes over Teams, så det er nemmere at passe ind i hverdagen.

Har I spørgsmål, eller vil I vide mere? Så tag endelig kontakt!


"Vi vil samtidig også gerne lige sige højt, hvor glade vi er for vi har fundet dig som parterapeut ☺️

Vi føler os i rigtig gode hænder hos dig og føler os lyttet til og forstået, og samtidig kan vi jo mærke, 

at det du lærer os virker

Maj 2024

bottom of page